Køkkenelementer

Det er et krav, at boligens køkkenelementer er intakte og vedligeholdte. Du har som andelshaver vedligeholdspligt, hvilket betyder, at du er ansvarlig for vedligeholdelsearbejder, som opmaling/behandling mv. af overflader, så materialet ikke nedbryders. Andelshaver er ligeledes ansvarlig for opførsel/montering er sket i overensstemmelse med de gældende anvisninger, lovgivning og brandkrav. Der kan opnås forbedring på arbejde som tilfører boligen værdi, som korrekt udført køkken/bryggers eller anden ligende arbejdsstation.

Hvordan vurderes køkkenelementer?

Køkkenet er et af boligens vigtigste rum, er ofte element- eller modulopbygget. Ved udskiftning af eksisterende køkkenelementer, er det vigtigt, at du tager stilling til, hvilke muligheder der er for udskiftning og sørger for, at de nye elementer overholder de gældende retningslinjer.  Køkkenelementer vurderes som tømrerarbejde og afskrives over 20 år. Ved eget udført arbejde takseres dette efter ABFs timepriser for eget udført arbejde. Er arbejdet udført af en håndværkervirksomhed, er det den faktura, der bliver fremvist, som danner grundlaget for prissætningen, dog med forbehold for skøn/sammenligning på lignende opgaver, så arbejdet ikke prissættes for højt.

Hvilke typer elementer består et køkken typsik af?

Underskabe
 • Overskabe
 • Højskabe
 • Hjørneskabe
 • Integrerede hylder
 • Frithængende hylder • Rørkasser

Lejlighed

Bor du i lejlighed, er der flere ting du skal forholde dig til ved køkkenrenovering eller opførelse af nyt køkken. Ved udskiftning eller renovering af et eksisterende køkken kræves der ikke byggetilladelse, da det er en del af vedligeholdelsespligten, du har som andelshaver.
 Opfører du et nyt køkkenrum, kræver de fleste kommuner byggetilladelse og anmeldelser af bl.a. afløbsinstallationerne. Opførelse af nyt køkkenrum kræver yderligere en fuldmagt fra bestyrelsen i foreningen.

Lovgivning:

Bygningsreglementet (BR) -ABF

Minimumskrav for køkken:

Det er et krav, at der er et køkken i boligen. Dette skal som minimum inkludere en kogeniche med tilhørende el-, vand- og afløbsinstallationer. Se Bygningsreglementets forskrifter:

3.3.1 Boligers indretning (BR)
Stk. 1:
En bolig skal være udformet på en sådan måde og de enkelte rum have en sådan størrelse og udformning, at både boligen som helhed og de enkelte rum er hensigtsmæssige under hensyn til den tilsigtede brug.
Stk. 2:
En bolig skal udover beboelsesrum have køkken og bade- og wc-rum.
Stk. 3:
Køkken kan enten udføres som et selvstændigt rum eller i forbindelse med beboelsesrum eller som kogeniche i boligenheder under 50 m2.Et køkken indeholder foruden plads til opbevaring og køling af mad, opbevaringsplads til service, vask med afløb og plads til kogeplader og madlavning.
Stk. 4:
I etageboliger bør mulighed for tørring af tøj placeres uden for boligen af hensyn til boligens indeklima.
Stk. 5:
Beboelsesrum og køkken skal udformes med en tilfredsstillende lofthøjde. Lofthøjden skal fastsættes i forhold til boligens rumdybder, rumstørrelser og vinduers placering.
Stk. 6:
Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end terrænet udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet ligger over terrænet langs med mindst en vinduesvæg.
Stk. 7:
I køkkener skal der være plads til, at køkkenarbejde kan foregå på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Kravet kan opfyldes med en fri afstand ud for arbejdspladser og opbevaringspladser på mindst 1,1 m. En større fri afstand øger komfort og brugervenlighed. I rum med skråt loft kan kravet opfyldes med en fri højde på mindst 2,1 m ved forkant af arbejdspladser og opbevaringspladser. For en hensigtsmæssig køkkenindretning for bevægelseshæmmede henvises til SBi-anvisning 195, Boligers tilgængelighed.

Typiske emner vedr. køkkener i andelsboliger

Ulovligt eller forkert opsat køkken var der allerede, da jeg flyttede ind… 


Som andelshaver er man juridisk ansvarlig for at boligen samt tilhørende installationer og konstruktioner efterlever lovgivningen. Når man overdrager en andelsbolig, er det altid købers pligt at gøre indsigelser på manglende elementer, ulovlige installationer, bygningsdele mv. indenfor indsigelsesfristen. Gør du ikke indsigelser indenfor indsigelsesfristen, er du juridisk ejer af boligen inkl. lovlige/ulovlige elementer og installationer. Indsigelsesfristen er typisk er 10-14 dage efter at overdragelsen har fundet sted.

Revner eller skræmmer i elementer og låger… 


Revner eller skræmmer i elementer og låger udløser et fradrag, da du har pligt til løbende at vedligeholde elementer som disse i din bolig.

Hvordan forholder jeg mig til et ulovligt eller forkert opført køkken?

Forkert anvendelse eller opførelse af et køkken giver et fradrag. Sørg derfor altid for at rådføre dig med en fagmand, så du ikke forringer boligen.

Fradrag

Gives der fradrag på ulovligt eller forkert opført køkken, kan sælger vælge at udbedre disse, hvorefter administrator kan slette fradraget ved overdragelse.

Køber du en bolig med fradrag på et ulovligt eller forkert opført køkken, overtager du pligten til at udbedre disse hurtigst muligt, så boligen overholder de gældende regler.

Afskrivninger på køkkenelementer

EmneForbedring (ja/nej)AfskrivningsårFradrag (forringelse) og noter
Skabe og bordpladeJa20 årUnder omstændighederne kan der være tale om om en delvis forbedring.
Hårde hvidevarer10 år.Afhænger af, om de betraktes som indbyggede eller fritstående. Se note E og F
Emhætte med aftræk10 år.Skal have selvstændig lovlig kanal.
Recirkulerende emhætte10 år.Se note F.
Garderobeskabe, indbyggedeJa20Indbygget i niche eller fra væg til væg
Garderobeskabe, løseJaSe note F

ABF’s standardvedtægter

Note E

Såfremt foreningens vedtægter har en bestemmelse, som svarer til ABF’s standardvedtægter § 14, stk. 2 for tæt/lav bebyggelse, hvor hårde hvidevarer og tilpassede tæpper er foreningens ejendom, men skal vedligeholdes/udskiftes af andelshaveren, skal den nedskrevne værdi af det tilpassede tæppe/de hårde hvidevarer fratrækkes andelsværdien.

Note F

Er der tale om løsøre, og ejes dette af abdelshaveren, skal løsøret værdisættes i handlen og vandel (Markedspris).

Følg os på de sociale medier