Fordeling af belastningen på grupper
Det er et krav, at el-installationer er intakte og vedligeholdte. Du har som andelshaver vedligeholdspligt, hvilket betyder, at du er ansvarlig for vedligeholdelsearbejder, som at anlægget efterses med jævne mellemrum, så det ikke forgår. Andelshaver er ligeledes ansvarlig for opførsel/montering er sket i overensstemmelse med den gældende lovgivning og tekniske krav.
Lovgivning
- Stærkstrømsbekendtgørelsen (SB6)
- El håndbogen 2019
- Fabrikantens anvisninger
Fordeling af belastningen på grupper
Generelt i boligen
1. januar 1950 til 31. marts 1975: Antallet af lysgrupper afhængig af antal rum i boligen. Antallet af lysgrupper skal mindst være lig med antallet af beboelsesrum, (herunder soveværelser og kamre over 6 m2) plus køkken divideret med 4.
1. april 1975: Min. 1 lysgruppe pr. 50 m2.
1. april 1975 til 1. januar 1984: To- eller trefaset lysgruppe talte som henholdsvis 2 eller 3 lysgrupper
1. januar 2003: Min 1 lysgrupper 50 m2, dog mindst 2.
1. juli 2019: Antallet af lysgrupper som forsyner 230V stikkontakter, tilslutningssteder for belysningsarmaturer og brugsgenstande med lavt energiforbrug over tid, beregnes som det samlede boligareal delt med 50. Der skal dog være mindst 2 grupper. En, to- eller trefaset gruppe skal kun regnes
som én gruppe. Der kan i nogen tilfælde være behov for flere lysgrupper end det beregne ud fra BBR.
Køkken
1. januar 2003: Installationer udført herefter kræver min. tre stikkontakter i køkkenregionen fordelt på to grupper. En to- eller trefaset gruppe regnes kun som én gruppe.