Håndvask

Det er et krav, at dine håndvaske er intakte og vedligeholdte. Du har som andelshaver vedligeholdspligt, hvilket betyder, at du er ansvarlig for
vedligeholdelsearbejder, som at anlægget efterses med jævne mellemrum, så det ikke forgår. Andelshaver er ligeledes ansvarlig for opførsel/montering er sket i overensstemmelse med den gældende lovgivning og tekniske krav.

Lovgivning

  • Bygningsreglementet (BR)
  • Fabrikantens anvisninger
  • DS
  • Normer for vand/afløb

Håndvask

Hvilke typer håndvaske findes der?

  • Indbygget håndvask, som enten er monteret som en del af et skab eller placeret i en bordplade.
  • Fritstående håndvask, som er kombineret med en søjle der er monteret på gulvet.
  • Væghængt håndvask, som er monteret direkte på væggen med beslag.

Hvad skal jeg tage hensyn til, når jeg vælger håndvask?

Der findes mange forskellige typer, materialer og designs. Derudover skal man tage stilling til placeringen af sit armatur og om vasken skal udføres med bundprop/-ventil. En bundprop/bundventil er eksempelvis en god idé, hvis man også skal anvende vasken til tøjvask mv., da det giver mulighed for at fylde vasken med vand.

Hvilke krav er der til håndvaske?

Der er krav om at alle WC-rum skal have håndvask. WC-rummet skal indrettes således, at der er fri adgang foran håndvask. For nye ejendomme er kravet til fri afstand ud for håndvask minimum 1,1 meter. Der er ikke krav til størrelsen af håndvasken, men det er en god idé at tænke på ens behov før man vælger sin håndvask.

Kan jeg selv udskifte håndvasken?

Ja, hvis installationerne er udført lovligt med lukkehane/balofix, må du gerne selv montere/udskifte en håndvask. Det er vigtigt, at det er udført lovligt, så du kan lukke for vandet under montagen/udskiftningen.

Vedligehold og rengøring

Snavs, vand og kalk nedbryder materialerne over tid, og det er derfor en god idé at holde ens håndvask ren og pæn. Håndvask og armatur bør holdes rene ved almindelig rengøring, og det anbefales, at elementer tørres af jævnligt, for at undgå kalk aflejringer. Det er dog næsten umuligt, at undgå kalk aflejringer helt, og derfor kan det anbefales at man afkalker elementerne løbende.

Følg os på de sociale medier