Hovedgulvafløb
Det er et krav, at afløb er intakte og vedligeholdte. Du har som andelshaver vedligeholdspligt, hvilket betyder, at du er ansvarlig for vedligeholdelsearbejder, som at anlægget efterses med jævne mellemrum, så det ikke forgår. Andelshaver er ligeledes ansvarlig for opførsel/montering er sket i overensstemmelse med den gældende lovgivning og tekniske krav.
Lovgivning
- Bygningsreglementet (BR)
- ABF
- SBI
- DS
- Fabrikantens anvisninger
Historiske datoer for vådrum
- Bygningsreglementet 1995 (BR95) – vådrumsmembran indføres – Erstatter SBI 169
- Bygningsreglementet 1998 (BR98)
- Bygningsreglementet 2008 (BR08)
- Bygningsreglementet 2010 (BR10)
- Bygningsreglementet 2015 (BR15)
- Bygningsreglementet 2018 (BR18)
- SBI 169 (1991-1995)
- SBI 200 (2001-2015)
- SBI 252 (2015-gældende)
Vandtæthed – vådrumsmembran, vådrumssikring af vådrum
Det blev i 1995 et lovkrav i Bygningsreglementet (BR95), at anvende vådrumsmembran ved etablering af nyt badeværelse eller renovering med nyt fliselag i vådzoner efter 1995. Det er et krav, at gulve og vægge i badeværelser/vådrum skal være vandtætte. Med indførelse af krav om vådrumsmembran, flyttes den primære vandtætning fra væggens overflade (maling, fliser, fuger) til den underliggende vådrumsmembran.
Hvad er et hovedgulvafløb
Et hovedgulvafløb er betegnelsen for afløbet placeret i et vådrum, hvortil vandafløb fra håndvask, bruseniche, badekar osv. løber til. Dette kan enten være som afløb direkte igennem afløbsristen i hovedgulvafløbet eller som et sideindløb tilsluttet afløbet.
Formål
Hovedgulvafløbet har til formål at sikre vandet på badeværelset føres ud i ejendommens hovedafløb.
Hvilke krav er der til hovedgulvafløb?
Alle vådrum skal altid udføres med gulvafløb og fald mod afløbet. Gulvet skal udføres således, at faldet mod afløbet er minimum 0,5 procent, for at lede vandet til afløbet.
Gulvafløbet skal vælges ud fra gulvkonstruktion og gulvbelægning. I Danmark er der krav til VA-godkendte materialer, for at sikre sig, at det lever op til de danske krav. Og det skal af VA-godkendelsen fremgå, at gulvafløbet må anvendes med det pågældende gulv. Det er ligeledes vigtigt gulvafløbet altid er tilpasset gulvniveauet.
Nyt etableret badeværelser eller renovering med nyt fliselag udført efter 1995, skal udføres med godkendt vådmemsbran BR95: 7.4. stk.1+stk.2. I denne forbindelse skal hovedgulvafløb udskiftes til nyt VA godkendt system, så membranlag kan udføres korrekt mellem gulvafløb og fliselag efter gældende strandarder. Det er derfor ikke lovligt at bibeholde et eksisterende gulvafløb hvis der monteres nyt fliselag, da fliselaget og den nye gulvkonstruktion aldrig kan ikke kan godkendes sammen.
Forhøjerrammer på gulvafløb
Udføres nye fliser i badeværelset, skal gulvafløbet også udskiftes. Anvendelse af forhøjerramme kan kun godkendes på gulvafløb fra før 1995, da membran herefter blev indført. Mindre ændringer kan foretages, uden at nugældende regler skal opfyldes. Fx. kan fliser på et gulv eller en væg udskiftes uden at der stilles krav om udlægning af en vandtæt membran, selvom det altid anbefales. Ligeledes vil udskiftning af sanitet eller faldstammer ikke medføre krav om opfyldelse af nugældende krav, men vandtætheden skal bibeholdes. (SBI 252 5.1). Kun dokumenteret korrekt VA-godkendt afløbskomponenter/forhøjerramme kan godkendes på eksisterende gulvafløb ved badeværelsesrenovering, samt at disse er opført af aut. installatør. Forhøjerrammer udføres sjældent, og anbefales generelt kun i nødstilfælde i etageejendomme..
2 opkanter/bassiner
Udføres rummet med flere opkanter/bassiner (opkanter på begge sider), og vandet ikke kan løbe ned mod hovedgulvafløbet, skal der etableres flere gulvafløb. Bad opført efter 2008/BR08 med opkant, skal have gulvafløb på hver side af opkant mellem bruseniche og øvrigt gulv.
Vedligeholdelse og rengøring
Det er vigtigt at afløbet ikke stopper. Dette kan ske ved at en mængde hår og sæbe rester sætter sig fast i risten eller længere nede i afløbet. Det er vigtigt, at man jævligt renser og tømmer afløbet. Dette gøres helst ved at fjerne det der blokerer helt fra systemet frem for at skylle det videre ud i afløbet, da man ellers risikerer at stoppe afløbet længere nede. I dette tilfælde kan det blive nødvendigt, at tilkalde en VVS’er for at rense det stoppede afløb.
Fuger omkring afløb bør altid være intakte for at minimere risikoen for vandskader.