VVS-eftersyn

Når en andelsbolig eller ejerlejlighed skal sælges, skal der udføres et VVS-eftersyn, som gennemgår alle tekniske installationer. På baggrund af eftersynet udarbejdes der en komplet tilstandsrapport, som du efterfølgende modtager pr. mail.

Den færdige rapport indeholder resultaterne af gennemgangen af boligens VVS-installationer samt funktionsdygtigheden og hvorvidt de opfylder de krav, som var gældende, da de blev udført eller ændret.

Du vil typisk modtage rapporten efter 3-5 dage, eller du kan vælge ekspreslevering og modtage den efter 24-48 timer, så du kan komme hurtigt videre.

Vi laver altså et uvildigt, professionelt eftersyn i boligen og tjekker lovlighed og funktionsdygtighed.

Vi udfører eftersyn i andels- og ejerlejligheder samt almene boliger.

Du kan se vores priser her

De fleste foreninger kræver både Vurdering, EL-eftesyn og et VVS-eftersyn

Hvad indebærer et eftersyn?

Eftersynet indebærer stikprøver på de tilgængelige og synlige vvs-installationer og dele. Efterfølgende udarbejdes der en komplet rapport med billeddokumentation.

Ved gennemgang af boligens vvs-installationer kontrolleres:

  • Varmeapparater
  • Varmt- og koldtvandsinstallationer
  • Afløb
  • Hårde hvidevarer

Et eftersyn omfatter ikke

  • Bagatelagtige forhold, herunder sædvanligt slid og ælde, som er normalt for en vvs-installation med den pågældende alder, og som ikke påvirker installationernes funktionsdygtighed nævneværdigt
  • Dele af vvs-installationer, der er utilgængelige
  • Om vvs-installationen er tidssvarende.

Et vvs-eftersyn i andelsboliger er ikke en del af Huseftersynsordningen, men udføres efter gældende retningslinjer.

Lovgivning

  • Generelle normer
  • SBI
  • Normer for vand

Grundlag for vvs-eftersyn i andelsboliger

Vurdering af vand, gas og afløbsinstallationers beskaffenhed skal tage udgangspunkt i, at den skal opfylde de krav, som var gældende, da den blev udført eller ændret.

Gennemførelse og dokumentation

Vvs-eftersynet gennemføres som en visuel gennemgang af den umiddelbart tilgængelige del af installationen.

Rapportering foretages ved brug af skema for eftersyn, som kan suppleres med eventuelle bilag, hvor fundne fejl og mangler anføres sammen med deres referencer til relevante punkter. Rapporten udleveres til rekvirenten. Såfremt der er fundet fejl ved installationen, skal der også udleveres en kopi til ejer eller dennes repræsentant.

Kopi af rapporten indgår i den kontrollerende virksomheds KLS-dokumentation og opbevares i mindst 5 år.

Det er vigtigt, at der er foretaget både el- & vvs-eftersyn før salg eller køb af en andelsbolig. Det er din sikkerhed – både som sælger og som køber – for at alle tilgængelige installationer er lovlige og funktionsdygtige. Så slipper du for dyre eller ubehagelige overraskelser.

De fleste foreninger kræver både Vurdering, EL-eftesyn og et VVS-eftersyn

Priser

Andelsvurderingsrapporter

Modtag rapporten typisk indenfor 3-5 hverdage efter besigtigelsen, eller vælg vores ekspres-service og modtag den inden for 24-48 timer for kr. 995,- inkl. moms.

  • Andelsvurdering: kr. 3.995,- inkl. moms
  • Udvidet andelsvurdering: kr. 5.995,- inkl. moms
    Udvidet andelsvurdering vælges typisk til f.eks. andels- eller rækkehus

Du kan læse meget mere om hvordan en andelsvurdering foregår, samt hvad man skal være opmærksom på lige her

EL

  • Basis-eftersyn inkl. kørsel: kr. 895,- inkl. moms
  • Udvidet eftersyn inkl. kørsel: kr. 1.495,- inkl. moms
  • Total gennemgang af el-installationer inkl. kørsel: kr. 5.800,- inkl. moms

VVS

  • Basis eftersyn inkl. kørsel: kr. 895,- inkl. moms
  • Udvidet eftersyn inkl. kørsel: kr. 1.495,- inkl. moms

Øvrige priser

Genåbningstillæg ved mangelfuld eller eftersendt dokumentation: kr. 995,- inkl. moms
Dette omfatter manglende udfyldelse af forbedringsskema samt eftersendelse af div. dokumenter efter besigtigelse, f.eks. bilag og regninger

Annullering af vurdering mindre end to hverdage før besøget eller ved forgæves kørsel: kr. 1.000,- inkl. moms

Administration og Persondata håndteringsgebyr: +kr. 40,00 + moms pålægges alle ordrer

Evt. parkeringstillæg inkl. betalingssystemer pålægges alle ordrer

Kørsel udenfor Storkøbenhavn: kr. 450,- inkl moms

Definitioner

VVS-eftersyn

VVS-eftersyn i andelsboliger er ikke en del af Huseftersynsordningen, da der ikke kan tegnes ejerskifteforsikring ved køb og salg af andelsboliger.